En ni-årig pige var klædt i alt for stort herretøj, da hun klokken 02.48 natten til fredag kom gående sammen med en 24-årig mand i Göteborg

På det tidspunkt havde hun været forsvundet i 19 timer, og manden forklarede, at pigen var en lille dreng, og at de netop havde serveret smørrebrød for eftersøgningsholdet.
 
En årvågen kvinde hev dog hætten af den lille piges hoved og så, at det var den 9-årige Anna, der var forsvundet på vej til skole torsdag morgen. Pigen blev genforenet med sin familie - og manden blev anholdt og sigtet for at bortføre hende.

Efter at politiet har afhørt ham, er det kommet frem, at Anna var på vej til skole, da hun mødte den 24-årige. Han skal have tvunget hende med sig og holdt henne skjult i sine egne forældres kælder i nærheden af Annas skole, har den 24-åriges advokat fortalt til den svenske avis Aftonbladet.

- Jeg kan ikke svare på, om hun var låst inde, men han kontrollerede henne, siger forsvarsadvokat Claes Östlund til Aftonbladet.

Ifølge advokaten var bortførelsen ikke planlagt, og den 24-årige skal ret hurtigt have indset, at han havde gjort noget dumt. Flere gange gik han ifølge advokaten ud for sat se, om han kunne aflevere pigen tilbage.

- Han syntes, der var for meget opstandelse, så han besluttede sig for at vente, siger advokaten.

Den 24-årige er varetægtsfængslet og skal afhøres igen søndag.

Umiddelbart skal den lille pige ikke have lidt fysisk overlast.