En 39-årig mand er onsdag aften blev stukket med kniv i S-toget ved Hillerød station i Nordsjælland.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch til B.T.
Den 39-årige er ramt i milten og er udenfor livsfare. Han er blevet kørt på Rigshospitalet.
»Vi har anholdt gerningsmanden. Han bliver undersøgt og fremstillet i grundlovsforhør i morgen,« siger David Buch.
Vagtchefen tilføjer, at den 39-årige mand er udenlandsk og har fødselsdag på dagen for hændelsen.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 20.43.
Motivet er endnu ikke kendt af politiet, men vagtchefen siger, at der var »en uoverensstemmelse« mellem forurettede og gerningsmanden.
Togtrafikken ved Hillerød Station har midlertidigt været stoppet som følge af knivstikkeriet. Togene kører dog igen, oplyser politiet på det sociale X, der tidligere er kendt som Twitter.
Onsdag aften er politiet fortsat ved at undersøge S-toget og Hillerød Station med hundepatruljer, oplyser vagtchefen.