Et større område i Nørresundby har mandag været spærret af, mens både hunde og patruljevogne var i området.

Det skyldes, at tre-fire personer har været i slagsmål. En person er kørt til Aalborg Sygehus i ambulance.

Slagsmålet foregik ved Vangen 91, hvor politiet altså var til stede med hunde og flere patruljevogne.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Foto: Jean Nonboe // BYRD
Vis mere

Nordjyllands Politi modtog en anmeldelse om, at 3-4 personer havde været i slagsmål på et grønt område ved Vangen.

Personen, der er sendt afsted i ambulance, havde fået overfladiske stiksår - formentlig efter knivstik i forbindelse med slåskampen.

Personen er ude for livsfare, oplyser politiet.

Nordjyllands Politi oplyser, at man af hensyn til efterforskningen ikke har yderligere kommentarer.