En mand har onsdag eftermiddag affyret adskillelige skud mod det norske politi i Åsane i Norge.
Manden har skudt fra sin bolig, som politiet nu har isoleret. Her er man i gang med at forhandle med manden.
Politiet oplyser, at man har situationen under kontrol og ingen er kommet til skade under skyderiet.
Det skriver flere norske medier, herunder NRK.
De sidste par timer er flere sorte biler kørt forbi politiets afspærringer og hen imod huset, hvor den bevæbnede mand opholder sig.
Desuden har politiet også haft flere helikoptere i luften i området – blandt andet en politihelikopter, der kom fra Oslo.
Overfor TV 2 Norge bekræfter norsk politi, at de panserede mandskabsvogn 'Terradyne Gurkha' er på vej til distriktet, hvor skyderiet har fundet sted.
»Vi kan bekræfte, at bilen tilhører politiets nationale beredskabsressourcer og er på vej til Vest politidistrikt,« siger Unni T. Grøndal, pressechef i Oslo politidistrikt.
Det var lige efter klokken ni onsdag morgen, at politiet blev tilkaldt til stedet efter meldinger om flere skud affyret i området.
