Store mængder blå blink på vej: Her er årsagen
En række øvelser kommer de næste dage til at føre til en øgning af blå blink på fyn.
En række øvelser kommer de næste dage til at føre til en øgning af blå blink på fyn.
Hvis du de næste dage undrer dig over store mængder af blå blink og sirener i det fynske, så er der nok noget om snakken.
For fra tirsdag til torsdag vil Fyns Politi afholde øvelse med udrykning, når betjentene skal øve sig i at køre udrykningskørsel.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Der vil blive kørt på vejnettet på hele Fyn, lyder det.
»Det er vigtigt, at uddannelsen sker på strækninger, som ikke er velkendte i forvejen, fordi det giver politiets instruktører de bedste muligheder for at vurdere reaktioner og evner til at håndtere bilerne forsvarligt af hensyn til både borgernes og betjentenes sikkerhed,« skriver Fyns Politi i pressemeddelelsen.