Er du vidne til branden, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Frederikshåb Plantage ved Billund står fredag eftermiddag i flammer.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til BT.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Branden i området, der er en del af Randbøl Hede, er så omfattende, at der foreløbig er mandskab fra brandstationerne Egtved, Billund, Vejle, Vejen, Fredericia og Give i gang med at slukke den. Samtidig er Beredskabsstyrelsen indsat.

»Vi har forstærkninger på vej fra Herning og Haderslev. Branden er desværre uden for kontrol,« siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til BT.

Branden har kort før klokekn 16 spredt sig til et område på 2 x 4 kvadratkilometer. Branden kan ses omkring 20 kilometer væk og bevæger sig gennem området mod vest. Ingen personer er kommet til skade ved branden, der heller ikke har spredt sig til bygninger.

Den første melding om branden indløb klokken 11.28.

Sydøstjyllands Politi opfordrer kraftigt til, at man holder sig væk fra området.

'Vi anmoder folk om at holde sig væk fra området for at give plads til at redningsmandskabet kan komme til,' skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort før klokken 19 oplyser poltiiet, at det fortsat brander i området, men at der stadig ikke er sket skader på personer eller ejendomme. Enkelte landejendomme er blevet evakueret, fordi de er placeret i vindretningen. Politiet anmoder fortsat befolkningen om at holde sig væk fra området og give plads for brand- og redningskøretøjerne.

Nedenfor kan du se en video, som Facebook-brugeren Dennis Frost Sørensen har lagt op.

Randbøl Hede er et af de få tilbageblevne hedelandskaber og er med sine 750 hektar Danmarks største indlandshede, som har været fredet siden 1932.

Opdateres...