Flere gange i august 2022 blev en kunde hos Nordea kontaktet telefonisk af personer, som udgav sig for at være fra banken eller politiet. Og flere gange lykkedes det dem at få hende til at overføre penge fra sin bankkonto.

Det tab skal banken ikke erstatte, slår Østre Landsret fredag fast i en principiel afgørelse.

Bankkunden overførte sammenlagt 416.665 kroner til svindlerne. Et lille beløb er blevet tilbageført, men hendes samlede tab ligger lige i underkanten af 400.000 kroner.

Kunden har sagsøgt Nordea med påstand om, at banken måtte dække hele eller dele af tabet. Blandt andet har kunden gjort gældende, at bankens sikre kontosystem, hvor man som kunde skal reagere på en sms-besked ved større overførsler, ikke har virket efter hensigten.

Men Nordea har ment, at lovgivningen på området dikterede noget andet. Det er betalingsloven, som regulerer området.

Landsretten har tolket loven på den måde, at når en betaler - altså i dette tilfælde kunden - selv foretager og godkender en overførsel, så er der givet samtykke, og transaktionen er autoriseret.

- Det er i den forbindelse uden betydning, om betaleren under bedrageriske telefonopkald er blevet narret og presset til at foretage overførslen, lyder det blandt andet i landsrettens begrundelse.

Landsretten har vurderet, at Nordea ikke burde have indset, at overførslerne skete på grund af "svig fra tredjemands side", som det lyder i dommen. Med andre ord: Nordea havde ingen anelse om, at der foregik et fupnummer, og har derfor ikke noget ansvar.

Dommen er en stadfæstelse af Københavns Byrets dom fra maj sidste år. I udgangspunktet kan den ikke ankes til Højesteret, men bankkunden har mulighed for at søge en særlig tilladelse til dette gennem Procesbevillingsnævnet.

Nævnet kan tillade sager af principiel karakter at blive behandlet ved Højesteret, selv om der allerede er sket prøvelse i to retsinstanser.

RITZAU