Både politi og brandvæsen er søndag aften rykket ud grundet mistanke om brand ved Frederiksberg hospital.

Brandvæsnet og Københavns Politi er netop nu til stede ved hospitalet og undersøge sagen, fortæller Henrik Svejstrup, der er vagtchef:

»Vi er derude fordi, der muligvis er noget, der brænder udenfor, der har sat brandalarmerne i gang indenfor.«

Nærmere undersøgelser viser nu, at der har været tale om en mindre brand undenfor.

» Det var en plastichandske og noget papir, der var gået ild i, det har skabt røg og lugt, der har sat alarmerne igang,« lyder det fra Henrik Svejstrup.

Om det har været et cigaretskod eller noget andet, der har sat branden igang vides ikke.

Der er blå blink ved Frederiksberg hospital.
Der er blå blink ved Frederiksberg hospital. Foto: Katja Mejborn
Vis mere

»Men, der er ingen, der har været i fare,« afslutter vagtchefen.