Der er brand i en industribygning ved Baliticagade ved Aarhus Havn.

Det fortæller vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Anders Fonnesbæk, til TV 2 Østjylland.

Der er kaldt materiel og mandskab fra flere stationer, lyder det. 

»Vi er talstærkt til stede, men indsatsen foregår stille og roligt,« siger han til mediet uden at kunne fortælle mere om, hvad der præcis sker på stedet.

En del af forklaringen på det store udrykning skyldes muligvis, at anmeldelsen gik på, at der var brand i et højhus, fortæller vagthavende ifølge mediet - det plejer at resultere i en stor automatisk respons.

Opdateres ...