Både Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi var lørdag aften rykket ud til en anmeldelse ved Søerne midt i København.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Mads Østermark, til B.T.

Her har politiet modtaget en anmeldelse om, at nogen har råbt om hjælp.

Men efter Hovedstadens Beredskab har været ude med droner udstyret med termisk sigte, har myndighederne ikke fundet nogen i eller på søen.

»Det er uvist om råbet er kommet fra bredden, men der er flere, som flere der har hørt det,« siger han.

Derfor siger vagtchef ved Københavns Politi, at de er ved at pakke sammen på stedet.

Som vagtchefen forklarer, er det uvist, om råbet om hjælp kom fra vandet eller fra kanten af Sankt Jørgens Sø.

Men Københavns Politi var til stede med »flere styrker«, lyder det fra vagtchefen.

Til Ritzau fortalte vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Magnus Matsson, at man har droner i luften.

»Vi har droner i luften og lavet eftersyn, men vi har ikke kunnet finde noget dernede endnu,« siger Magnus Mattsson.