Politiet har tirsdag været talstærkt til stede og ransaget en ejendom i Grumløse på Sydsjælland.

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for B.T.

Dagen igennem har politiet ikke villet oplyse noget om aktionen, ud over at det sker som led i en verserende efterforskning.

Politiet er tirsdag eftermiddag ved at være færdige på stedet og har ophævet afspærringen, oplyser Morten Hoffmann, der er efterforskningsleder og fungerende politikommissær i politikredsen.

Efterforskningslederen har fortsat ingen kommentar til aktionen på nuværende tidspunkt. Han forventer at kunne fortælle nærmere onsdag.