En 51-årig mand er tirsdag fundet dræbt på sin bopæl i Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der leder efter navngiven 38-årig mand i sagen.

Midt- og Vestjyllands Politi fik kort før kl. 9.00 tirsdag en henvendelse fra en borger om, at vedkommende ikke kunne komme i kontakt med en bekendt.

Da politiet ankom til bopælen fandt patruljen den 51-årige død.

Politiet formoder, at der er tale om et drab og efterlyser nu en 38-årig mand ved navn Sam Alimalayeri.

Han beskrives som 157 cm høj, almindelig af bygning og med kort mørkt hår.

Han skulle være iført en sort- eller blåstribet sommerhat, mørkeblå jakke, grønne bukser, sorte sko af mærket Nike og har formentlig skægstubbe. Hans hår stikker ud under hatten.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at man ikke kan komme hans rolle i dødsfaldet nærmere for nuværende.

B.T. har fulgt sagen siden tirsdag formiddag, hvor politiet har beskrevet dødsfaldet som mistænkeligt.

Omkring kl 16.30 sagde politiet, at man ikke kunne sige noget om dødsfaldet.

»Det er af hensyn til efterforskningen,« lyder det.

Artiklen opdateres...