En 50-årig mand er fundet død på en adresse i Gjerlev nord for Randers i Jylland.

Det oplyser Østjyllands Politi, der samtidig fortæller, at politiet ikke mener, at der ligger en kriminel handling bag.

Udmeldingen kommer, efter at politiet tidligere tirsdag oplyste, at man var talstærkt til stede på adressen i Gjerlev.

»Vi har fik klokken 9.56 en anmeldelse ind om noget husspektakel, og det er vi lige nu oppe og undersøge,« udtalte Flemming Lau, vagtchef ved Østjyllands Politi, til B.T. Ved samme lejlighed oplyste politiet, at det var et familiemedlem, der anmeldte episoden.

»Forløbig er der ingen identifikationer på, at nogen er kommet til skade,« lød det lidt senere tirsdag fra Jeanette Rasmussen, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

De pårørende er underrettet.