Østjyllands Politi har torsdag morgen afspærret Lenesvej i Brabrand ved Aarhus.

Det skriver politiet på Twitter.

Det oplyses ikke, hvad der er årsagen til afspærringen. Politiet skriver, at det arbejder på stedet, og det ikke har yderligere på nuværende tidspunkt.

Onsdag aften rykkede Østjyllands Politi ud til travbanen i det sydlige Aarhus. Her var en 25-årig mand blevet dræbt af skud.

Det fremgår ikke af politiets tweet, hvorvidt afspærringen torsdag morgen har sammenhæng til drabet onsdag aften.