Tirsdag morgen har Midt- og Vestjyllands Politi anholdt en person i Thisted i Jylland, efter han nægtede at forlade en opgang.

'Anholdelsen forløb helt roligt, og vi har nu taget ham med ind på stationen, hvor vi skal have en snak med ham. Derefter skal vi både kigge nærmere på paragrafferne og sørge for, at manden får den hjælp, han har brug for,' siger vicepolitiinspektør Henrik Glintborg.

En 44-årige mandlige beboer havde udløst tåregas omkring klokken 02.20 natten til tirsdag.

Tåregassen trak ind i de øvrige lejligheder i opgangen, hvor beboerne derefter oplevede kraftig irritation i øjne, næse og mund.

Politiet evakuerede alle beboere i opgangen til et nærliggende beboerhus, hvorefter man forsøgte at få den 44-årige mand ud af sin lejlighed.

Omkring kl. 8 kom den 44-årige mand frivilligt ud af lejlighedsbyggeriet.

Her kunne politiet anholde ham.

'Vi ved endnu ikke, hvorfor den 44-årig beboer har valgt at udløse tåregas,' lød det fra politiet.

'Der er tale om en psykisk uligevægtig mand, som vi nu skal have taget hånd om,' lød det tidligere på morgenen fra vicepolitiinspektør Henrik Glintborg.

Ud over de patruljer, der indgår i politiets indsats på stedet, har Midt- og Vestjyllands Politi sendt en tryghedsskabende patrulje ud til området.

Patruljen er iført gule veste.

De står til rådighed for dialog med borgere i området.