Fyns Politi er onsdag aften massivt til stede i Odense-bydelen Vollsmose efter meldinger om skud.

Det fortæller vagtchef, Steen Nyland, ved Fyns Politi til B.T.

»Vi får 20.16 anmeldelser om, at folk har hørt skud i området,« siger Steen Nyland.

Det er helt præcis i Egeparken, at politiet lige nu har afspærret et område mellem flere bygninger.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Vi har ikke fundet noget på nuværende tidspunkt, der underbygger det, men vi har vidner, der har hørt nogle knald,« siger vagtchefen.

Der er dog ikke nogen grund til at borgerne skal være nervøse, fortæller han.

»Har der været skudt, så er gerningsmændene for længst over alle bjerge, og nu er vi massivt til stede i området,« siger Steen Nyland, der opfordrer borgerne til at gøre, som de plejer.

Har du set noget – eller har du oplysninger, der kan hjælpe politiet – så vil vagtchefen dog meget gerne høre fra dig på telefon 114.

B.T. følger sagen.