Nordsjællands Politi har siden klokken 17.29 være massivt til stede i et område omkring Nærom Skov.

Her lød det, at de var i gang med »en politiforretning.«

Sådan skrev de på Twitter.

Ingen biler kunne passere Skodsborgvej gennem skoven Jægersborg Hegn i Nærum, fortalte B.T.s medarbejder på stedet.

Til at starte med ville politiet ikke komme sagen nærmere, men kom med en opfordring til borgerne.

»Vi opfordrer borgere om ikke at søge til stedet,« lød det fra Nordsjællands Politi.

Kort før klokken 21.00 melder Nordsjællands Politi, at aktionen nu er afsluttet.

Der var tale om en selvmordstruet borger, men aktionen er heldigvis afsluttet uden tilskadekomst.