På andendagen er politiet stadig i gang med deres undersøgelser på flere adresser i Præstø.

Og på andendagen er der fortsat mystik omkring, hvad det konkret er, polititet er i færd med at se nærmere på.

Det eneste, der er meldt ud, er, at der er tale om et »mistænkeligt forhold«.

Og mere vil Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi altså ikke sige for nu, lyder det, da B.T. fanger pressetjenesten over telefon ved middagstid onsdag.

Politiet arbejdede længe på familiens adresse på Svanevej. Foto: Steven Knap/Byrd
Politiet arbejdede længe på familiens adresse på Svanevej. Foto: Steven Knap/Byrd
Vis mere

Billeder fra området viser dog, at politiet fortsat er til stede i en villa på Svanevej, hvorfra flere genstande er blevet båret ud.

Andre billeder viser, at politi og beredskab også onsdag har været til stede i Præstø Fjord, hvor de er sejlet ud med dykkere og hund.

Dermed fortsætter det arbejde, som politiet første gang berettede om for knap et døgn siden.

Et arbejde, der ligeledes har stået på henover natten.

I dagevis søgte dykkere og sporhunde på vandet i Præstø Fjord. Foto: Presse-fotos.dk
I dagevis søgte dykkere og sporhunde på vandet i Præstø Fjord. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Seneste melding fra officielt hold kom ved 21-tiden tirsdag aften.

»Vi vil være til stede i Præstø resten af natten, og vi vil fortsætte vores undersøgelser i morgen.«

»Vi kan ikke kommentere på sagen før senere i morgen, hvor vi forventer at komme med en udmelding,« skrev politikredsen på Twitter.