Torsdag eftermiddag er der sket en stor ulykke på Esbjergmotorvejen ved Kolding.

Ifølge politiet er op mod syv biler involveret i ulykken, og både politi og redningsmandskab tog sig af ulykken.

Ingen af de involverede er dog kommet alvorligt til skade.

»Vi har ikke oplysninger om alvorlig tilskadekomst,« siger vagtchefen til B.T.

Det har tidligere givet lange køer og meget ventetid, men Sydøstjyllands Politi melder nu om, at de har forladt stedet, og vejen igen er helt åben.

Oprydningsarbejdet kan dog give en smule kø.