Stor gade afspærret: Bomberyddere ankommet
På Dag Hammarskjölds Allé ligger blandt andet den amerikanske ambassade.

På Dag Hammarskjölds Allé ligger blandt andet den amerikanske ambassade.

Politiet er fredag morgen til stede i området ved Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro i København.
Det meddeler Københavns Politi i en myndighedsmeddelelse.
Billeder fra stedet viser, at bomberydderne fra EOD er ankommet til stedet.
Politiet skriver:
'Vi undersøger et mistænkeligt forhold. Gaden er lige pt. spærret for kørsel, og vi opfordrer derfor bilister til at finde en alternativ rute.'
På Dag Hammarskjölds Allé ligger blandt andet den amerikanske ambassade, og B.T.s reporter på stedet fortæller, at der holder en del politi tæt på ambassaden.
Man kan høre udrykning på stedet.
En politimand på stedet oplyser, at der er sket en hændelse, men kan ikke fortælle mere.
Han siger, at folk ikke skal gå på gaden lige nu.