Flere lyskryds i Odense på Fyn er ude af funktion. 

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse. 

'Vi oplever i øjeblikket, at mange lyskryds i Odense er ude af drift. Teknikere er tilkaldt, men der kommer til at gå nogle timer, inden alle lyskryds fungerer igen,' skriver politikredsen. 

Videre lyder opfordringen, at man skal køre forsigtigt og holde sig orienteret ved vigepligt. 

'Er der ikke skiltet gælder højre vigepligt.'

Det vides ikke, hvorfor mange af lyskrydsene ikke virker.