Lørdag eftermiddag er Nordjyllands Politi rykket ud til en brand i et nordjysk autoværksted.

Værkstedet ligger på Hæstrupvej i Hæstrup Mejeriby syd for Hjørring.

Politiet oplyser på Twitter, at stedet er overtændt.

Klokken 16.38 oplyser politiet, at brandvæsnet har branden under kontrol.

Autoværkstedet er voldsomt skadet og delvist udbrændt.

Derfor vil stedet blive afspærret, når brandvæsnet er færdige med deres arbejde, således at der kan foretages en brandundersøgelse for at finde årsagen til branden.

Over for Nordjyske oplyser vagtchefen, at der udelukkende er tale om materiel skade, og at ingen kom til skade i branden.

Det oplyses desuden, at værkstedet ligger tæt på privat beboelse, men at branden aldrig nåede at sprede sig længere end til værkstedet.

Seneste melding lyder, at brandvæsnet har branden under kontrol.
Seneste melding lyder, at brandvæsnet har branden under kontrol.
Vis mere

Opdateres...