Fredag aften er der udbrudt en større brand i en lagerbygning i Espergærde.

Det bekræfter Nordsjællands Politi til B.T.

»Det drejer sig om en lagerbygning ved Råbjergvej i Espergærde. Det brænder kraftigt, og vi er talstærkt fremme med flere slukningskøretøjer,« siger Christian Kobbernagel, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Politiet modtog meldingen om branden klokken 21.15, da en borger alarmerede politiet.

På nuværende tidspunkt kan man ikke sige noget om brandårsagen.

Men der er ingen melding om tilskadekomne.

Politiet har ikke udsendt en advarsel om røgen, men hvis man kan lugte noget, råder politiet alligevel følgende:

»Så gælder det bare om at gå ind og lukke døre og vinduer,« siger Christian Kobbernagel.

En person på stedet, som B.T. har været i kontakt med, melder om flere eksplosioner i forbindelse med branden i Espergærde.

Billederne derfra viser da også en voldsom brand.

B.T. følger sagen.