Der er udbrød fredag eftermiddag brand i en bygning på vejen Naverland i Glostrup.

Røgen kunne ses langt væk, og brandvæsenet fik mange henvendelser på grund af den kraftige røgudvikling.

Det oplyste Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Over for B.T. sagde Hovedstadens Beredskab, at køretøjer og mandskab fra tre stationer var blevet indsat.

Foto: Byrd / Steven Knap.
Foto: Byrd / Steven Knap.
Vis mere

»Det er en meget stor bygning, så vi sætter massivt ind for at forhindre spredning. Det er en meget voldsom brand,« sagde den vagthavende operationschef, Brian Eriksson, der også oplyser, at tre indsatsledere er på stedet.

Der ingen meldinger om personskader. Det var ejeren af bygningen, der alarmerede politiet klokken 15.06, og han er i sikkerhed.

Klokken 16.30 lød meldingen fra stedet, at branden er under kontrol, og man forventer derfor ikke yderligere brandspredning.

Begge ender af Naverland, der er en del af et industriområde, var spærret som følge af branden. Afspærringerne er kort før klokken 17 blevet ophævet.

Brandårsagen er indtil videre ukendt, lyder meldingen.