En større brand er natten til lørdag brudt ud i jernstøberiet Ferrodan i Skjern.

Flere ansatte var til stede, da det skete, skriver TV Midtvest.

Lokalmediet har talt med indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest Michael Nielsen, der fortæller, at man fik alarmen om branden ved to-tiden:

»Jeg har kaldt en del styrker ud. I øjeblikket har jeg 45 mand ude,« forklarer han til TV Midtvest.

Ifølge indsatslederen er der kontrol over branden, men der er stadig et »kæmpe« arbejde i at lokalisere såkaldte brandlommer på stedet.

Ingen meldes at være kommet til skade i forbindelse med branden.