Stoppet med stoffer i blodet: Mindreårigt barn sad på bagsædet
Der blev også lavet en rapport til de sociale myndigheder efter hændelsen.

Der blev også lavet en rapport til de sociale myndigheder efter hændelsen.

Tirsdag formiddag blev en 39-årig mand stoppet af politiet på Havnegade i Nykøbing Sjælland.
På bagsædet af bilen sad et mindreårigt barn – og det har nu fået politiet til at kontakte de sociale myndigheder.
For den 39-årige var påvirket af stoffer, da betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi stoppede manden.
Det skete tirsdag kl. 10.32.
Manden er nu sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af stoffer, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Barnets alder og køn fremgår ikke.
Det oplyses heller ikke, om den sigtede er far til barnet eller ej.