I øjeblikket er flere politibiler og ambulancer til stede på Friheden Station på Vestegnen.

Det sker efter at, to er blevet stukket ned efter et større slagsmål omkring klokken 17.40.

»Det er 2 grupperinger af unge mennesker. I forbindelse med dette har 2 personer skader efter kniv,« skriver Vestegnens Politi på Twitter.

Ifølge Vestegnens Politi, så er der tale om unge drenge mellem 13-18 år gammel.

Tilsyneladende var flere personer blevet lagt i håndjern af politiet i området omkring S-togs stationen, og politiet bekræfter, at de har anholdt fire personer og efterforsker sagen.

De to personer, der er blevet ramt af kniv blev kørt på hospitalet.

Herefter er den ene blevet udskrevet og den anden er forsat indlagt, men er uden for livsfare.

B.T. følger sagen.