I de tidlige morgentimer kæmper brandfolk mod flammerne på en gård ved byen Bjert øst for Kolding.

Det bekræfter vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, over for B.T.

Han understreger, at ingen mennesker er kommet noget til, men brandfolkene kæmper stadig for at få dyrene på gården ud af de brændende bygninger.

Det siger han til JydskeVestkysten.

»De er så småt ved at have kontrol over det, men der er en del halm, og det kan være svært at få helt styr på. Men det lyder som om, der er kommet så meget styr på det, at man kan begrænse spredningen,« siger vagtchefen til avisen tidligt tirsdag morgen.

På Twitter skriver Trekantsområdet Brand, at der er tale om en større gårdbrand, og at der derfor er indsat mandskab og materiel fra flere stationer.

Kort efter klokken syv skriver beredskabet, at branden er under kontrol, og at alle omkring 30 kalve er reddet ud.

De bliver nu tilset af en dyrlæge.

Brandvæsenet har nu gang i efterslukningen.

B.T. følger sagen …