Patruljevognstyv begik selvmord efter flugt

Den Uafhængige Politianklagemyndighed efterforsker nu sagen, hvor en 47-årig mand fra Esbjerg er død. Manden stjal tidligt søndag morgen en patruljevogn, som han efterfølgende forulykkede med.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den 47-årige mand, som i går stjal en patruljevogn, som han efterfølgende kørte galt med og smadrede, er blevet fundet død.

»Jeg bekræfte, at det er den samme mand, som er fundet død, og at der er tale om et selvmord,« siger en ellers temmelig fåmælt Torben Rungstrøm fra Sydøstjyllands Politi til Vejle Amts Folkeblad.

Den 47-årige mand blev søndag morgen klokken 4.27 standset af politiet på Tingvejen og sigtet for spirituskørsel. I et uopmærksomt øjeblik lykkedes det manden at sætte sig bag rattet i patruljevognen og stikke af, men det blev ikke nogen lang tur for ham.

På Tingvejen kørte manden galt, og han stak efterfølgende af fra uheldet.

Den 47-årige mand, som nu er afgået ved døden, kommer fra Esbjerg.