Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Endnu en gang har en designtyv været på spil i Odense.

Denne gang er der blevet stjålet flere designmøbler og lamper fra en villa på Vermehrensvej, der ligger i den østlige del af Odense.

Det fortæller Preben Skytte, der er politikommissær ved Fyns Politi, til B.T.

»Tyven er kommet ind i villaen ved at bryde en dør til kælderen op. Fra hjemmet har tyven stjålet flere designergenstande,« siger Preben Skytte.

Nærmere bestemt er der fra villaen blevet taget tre PH-lamper og fem stole designet af Arne Jacobsen. Stolene var af modellen syveren. To af dem var turkise, og de resterende tre var sorte.

Indbruddet blev begået torsdag 27. januar mellem klokken 11.15 og klokken 12.52.

»Man må sige, at det er sket inden for en relativt kort periode,« slår politikommissæren fast.

Så sent som i weekenden blev der begået yderligere to designindbrud i Odense. Det var dog kun i det ene af de to indbrud, at tyven nåede at tage tyvekosterne med sig. I det andet indbrud blev tyven nemlig forstyrret og måtte lade alle tyvekosterne stå.