En bygningsarbejder er torsdag faldet ned fra en lift i tredjesals højde i København. Hans tilstand er kritisk.

Ulykken skete i en baggård på Gasværksvej på Vesterbro i København.

Politi og redningsmandskab er fortsat på stedet med flere vogne, da Arbejdstilsynet er i gang med at undersøge ulykken.

Københavns Politi oplyser, at de fik anmeldelsen kort efter middag.

Seneste melding er, at mandens tilstand er kritisk.

Bygningsarbejderen faldt ned fra en lift i tredjesals højde.

De kan ikke sige noget om, hvordan ulykken er sket på nuværende tidspunkt.

Arbejdstilsynet er på sagen, da ulykken skete, mens manden var på arbejde.