Østjyllands Politi kan tirsdag meddele, at det nu er lykkedes dem at finde frem til to personer, som de efterlyste mandag.
Det skriver politikredsen på X.
De to personer var mistænkt af politiet for at have begået kriminalitet og svindlet borgere som falske 'bankbude'.
Østjyllands Politi efterlyser dog stadig tre personer, som også er mistænkt for at have svindlet borgere ved at udgive sig for at være fra banken.
Hvis du genkender personerne på billederne, skal du kontakte politiet på 114.



De tre personer er mistænkt i forskellige sager, men Østjyllands Politi efterforsker dem alle – også muligheden for sammenhæng mellem sagerne.
