En 28-årig kvinde gik helt amok, da hun skulle afhentes af en ambulance i Hobro natten til lørdag.
Det skriver TV2 Nord.
Kvinden var påvirket, og der blev sendt en ambulance til banegården i Hobro.
Mediet har talt med Lau Larsen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Han fortæller, at kvinden spyttede og sparkede efter ambulancefolkene.
Politiet blev tilkaldt, men også overfor betjentene var kvinden meget aggressiv.
Kvinden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Del:
