Et uheld med noget sprit på et kollegie i Kongens Lyngby har ført til en eksplosion.

Det fortæller Nordsjællands Politi til B.T.

»Der er angiveligt nogle personer, der har lavet noget med noget sprit i køkkenet. Og der sker så en spriteksplosion,« fortæller Flemming Hansen, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Spriteksplosionen er sket på Kampsax Kollegiet i Kongens Lyngby.

Vagtchefen fortæller, at en kvinde er kommet tilskade i forbindelse med eksplosionen.

»Hun er nu kørt videre med ambulance til Rigshospitalet,« fortæller Flemming Hansen, der ikke kan fortælle, hvor alvorlig tilskadekomst, der er tale om.

Politiet kan ikke ikke oplyse, hvad der førte til eksplosionen, ligesom de heller ikke kan fortælle, hvor mange der var involveret i episoden.

Politiet modtog anmeldelsen 15.42.

B.T. følger sagen.