Det er et spørgsmål, der tit bliver diskuteret. Men svaret er faktisk ret enkelt: Nej. Du må aldrig tage loven i egen hånd.
Bag det enkle svar ligger dog en længere 'jura-lektion' og venter.
Det skriver politiet på Facebook, efter det flere gange har fået netop spørgsmålet om, hvornår man må tage loven i egen hånd.
Spørgsmålet blev også taget op i en tv-udsendelse i slutnigen af januar, da DR bragte dokumentaren 'Må man slå en tyv?', hvor der blev sat fokus på det juridiske spændingsfelt mellem lovligt nødværge og strafbar selvtægt. Dokumentarens hovedperson - Michael Søgaard - fik en dom på otte måneders fængsel for at have forfulgt og slået to tyve med et baseballbat.
Selvom svaret ifølge politiet er 'nej', kræver det dog også, at man forstår juraen bag fire begreber:
Selvtægt, nødværge, nødret og civil anholdelse.
1. Selvtægt
Selvtægt er ulovligt og i strid med det at have et retssamfund. Selvtægt er omtalt i straffelovens § 294: 'Den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes med bøde.'
2. Nødværge
Nødværge er omtalt i straffelovens § 13: 'Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.'
Og i samme paragraf stk. 2: 'Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.'
3. Nødret
Nødret er omtalt i straffelovens § 14: 'En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.'
4. Civil anholdelse
Muligheden for at foretage en anholdelse er omtalt i retsplejeloven § 755: 'Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre.'
Reglerne for civile anholdelser fremgår af samme paragraf stk. 2: 'Samme beføjelser har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.'
Og stk. 4: 'Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb.'
Fælles for de fire begreber er, at det er op til domstolene at afgøre, om en borgers indgreb er 'nødvendigt og rimeligt'.
»Er det ikke det, kan det være strafbart,« skriver Politiet på Facebook.
Du kan læse hele Politiets indlæg på Facebook herunder.
