En mand er lørdag aften kørt galt ved Sigerslevøster. Der var dog ingen andre bilister i nærheden.

Det fortæller Nordsjællands Politi til B.T.

Bilisten har mistet kontrollen over sin bil, som vælter om på taget.

»Der er ingen vidner, som har set ulykken, men der kommer en anmelder, som ser bilen, og anmelderen kan også se chaufføren gå rundt ved siden af sin bil,« forklarer Dyre Sønnicksen, der er vagtchef hos politiet.

»Ambulancen kommer først og konstaterer, at han har fået et slag på næsen.«

Politiet er de næste til at ankomme til stedet, og de får bilisten til at blæse i et alkometer.

»Tallene viser sig at være over de tilladte 0,5, så vi anholder ham dernede. Han er nu taget til hospitalet, så vi kan få taget en blodprøve og få et endeligt resultat,« siger Dyre Sønnicksen.

Efterfølgende bliver han efterset af sygeplejersker for at sikre, at alt er okay, og så bliver han løsladt.