En del politibiler, en ambulance samt en lægehelikopter er blevet tilkaldt til Kastanie Alle ved herberget i Sønderborg.
Mediet skriver, at mindst fem patruljer arbejdede i området, og en ambulance forlod stedet med udrykning.
»Vi er til stede i forbindelse med et mistænkeligt forhold, men det er ikke noget, der er til fare for andre«, oplyser vagtchef Erik Lindholdt fra Syd og Sønderjyllands Politi til SønderborgNYT.
Desuden blev en lægehelikopter tilkaldt, men fløj igen uden at være taget i brug.
Politiet arbejdede ifølge det lokale medie ved et indhegnet område bag en parkeringsplads, hvor elselskabet N1 har en netstation.
Til B.T. bekræfter politiet, at de er massivt til stede ved et mistænkeligt forhold.
Klokken 11.52 er politiet kommet med en ny myndighedsmeddelelse.
Politiets aktion er på baggrund af en en anmeldelse om knivstikkeri klokken 10.22.
'Den tilskadekomne mand er uden for livsfare. En person er anholdt og sigtet for grov vold,' lyder det yderligere.
