En sommerhus i Hornbæk er natten til lørdag blevet voldsomt ødelagt af en brand.

»Det er næsten udbrændt,« konstaterer vagtchef hos Nordsjællands Politi, Sebastian Føns.

Ingen kom til skade ved branden, der blev anmeldt kl. 00.56.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der skete på Enevej i den nordsjællandske ferieby.

Brandfolk i arbejde i nat.
Brandfolk i arbejde i nat. Foto: Bjørn Nielsen/Byrd
Vis mere

Eksempelvis vides det ikke, hvor mange personer, der opholdt sig i sommerhuset, da branden brød ud.

»Jeg kan bare se, at de alle er kommet ud,« siger Sebastian Føns fra Nordsjællands Politi.

Og endnu er der heller ikke fundet en årsag til branden.

»Det er det, vi efterforsker,« siger vagtchefen.