Den mand, der fredag aften lykkedes med at trænge ind i Kurt Westergaards hus, var somalier og havde tætte relationer til al-Qaeda.

Det var en 28-årig mand, der trængte ind i Kurt Westergaards hus med en hammer eller en økse.

- Han brugte nogle ukvemsord. Jeg kan ikke huske hvilke, men det var nogle grove ord. Han talte gebrokken dansk, og lovede til sidst, at han nok skulle komme igen, fortæller Kurt Westergaard om gerningsmanden ifølge Ritzau.

- Jeg reddede mig ind i vores sikringsrum, hvorfra jeg fik alarmeret politiet, mens han energisk forsøgte at slå døren ind med en hammer eller sådan noget. Men det lykkedes ham ikke, siger Kurt Westergaard.

Kurt Westergaard flygtede ud i et beskyttelseslokale, inden manden blev skudt i ben og arm af de politivagter, der beskytter tegnerens hus.

Den 28-årige er kørt på hospitalet, mens politiet er i gang med at rydde vejen, hvor Kurt Westergaard bor. Man har tilkaldt rullemarie, fordi en ukendt taske stod i haven. Det var dog ikke en bombe.

VED DU NOGET?? TIP B.T. HER

Få BREAKING NEWS på mobilen - tilmeld dig her

bt.dk følger sagen..