På Ejstrupvej ved Ikast har der lørdag aften været et færdselesuheld.

Det bekræfter vagtchef Anders Olesen ved Midt- og Vestjyllands Politi overfor B.T.

»Føren af bilen kører af vejen, men er uskadt,« siger han.

Der er ingen andre involverede i ulykken, oplyser politiet.

Der er ingen tilskadekommende.
Der er ingen tilskadekommende.

Simon Skelkjær, der også er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi og har overtaget vagten, oplyser videre, at føreren af bilen nu er testet positiv for narko og derfor er blevet sigtet for at føre bil i narkotikapåvirket tilstand.

Den sigtede er en 43-årig mand fra lokalområdet.

Han kørte desuden bil uden at have kørekort. Det er han nemlig blevet frakendt.

»Han er derfor også blevet sigtet for at føre bil i frakendelsesperioden,« siger Simon Skelkjær.

Men ikke nok med det. Den 43-årige mand var også så fortørnet over at være blevet anholdt, at han truede politiet, da  narkotesten skulle foretages.

»Det er han så også sigtet for,« siger Simon Skelkjær.