En 25-årig mand har tirsdag aften været fastklemt i sin bil efter en soloulykke tirsdag aften i Odense.

Det skriver TV 2 Fyn.

Manden er blevet kørt til Odense Universitetshospital.

Mediet har været i kontakt med vagtchefen hos Fyns Politi. 

Han kan ikke oplyse, hvordan ulykken er sket.

Et billede, som TV 2 Fyn bringer, viser, at bilen holder delvist smadret foran et træ. 

Anmeldelsen kom klokken 17.34.

Der er fra politiets side ikke oplyst noget om mandens tilstand.