Smed kanonslag: Ballade ved retsmøde
Dommeren besluttede, at alle personer med forbindelse til hooliganmiljøet skulle forlade retten.

Dommeren besluttede, at alle personer med forbindelse til hooliganmiljøet skulle forlade retten.

Ved Retten i Roskilde var der onsdag morgen mødt omkring 30 hooligans op fra forskellige fraktioner i forbindelse med et retsmøde.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Dommeren besluttede, at alle personer med forbindelse til hooliganmiljøet skulle forlade retten, og personerne blev herefter bortvist fra området af politiet.
Da personerne var på vej væk forsøgte de forskellige fraktioner at opnå konfrontationer med hinanden, hvilket førte til, at der blev smidt et kanonslag.
Politiet fik personerne væk fra stedet uden større dramatik.
Bagefter blev der fundet flere kanonslag og romerlys henkastet i området.