»Vi skændtes efter samlejet, og til sidst tog jeg kniven og stak hende måske ti gange, indtil kniven knækkede. «

Grådkvalt og storhulkende forklarede en 19-årig mand torsdag formiddag i Retten i Nykøbing Falster, hvordan han i april sidste år dræbte sin 19-årige veninde Sandra Berg Jensen i bebyggelsen Kirsebærplantagen i Nyråd øst for Vordingborg.

Drabet skete efter en skæbnesvanger og mislykket sexleg, forklarede den tiltalte.

»Jeg havde været i byen sammen med nogle andre, men gad ikke gå hjem. Jeg havde fået nogle stoffer tidligere på dagen – kokain, ecstasy og hash.«

»Jeg ringede til Sandra og spurgte, om jeg måtte komme på besøg hos hende. Det måtte jeg gerne. Da jeg kom, sad hun i en sofa, og der gik ikke så længe, inden vi rykkede ind i soveværelset.«

»Vi havde haft sex et par gange tidligere, hvor vi dyrkede SM-sex med bælter, knive og sådan noget. Der bliver foreslået, at jeg tager en kniv med ind i soveværelset, så jeg henter den i køkkenet i en knivholder og lægger kniven på kommoden.«

»Vi har samleje og dyrker nogle forskellige ting og forskellige positioner. Hun beder mig tage kvælertag på sig, og det gør jeg så med mine arme. Hun bliver bange og siger, at jeg skal stoppe. Det gør jeg, men hun beder mig om at gøre det igen. Jeg skal holde armen rundt om hende. Det er ikke et kvælertag, men anden gang reagerer hun meget voldsomt på det.«

»Hun bliver vred og voldsom, så vi stopper samlejet og råber ad hinanden. Jeg råber, at jeg ikke vil gøre hende noget, og at hun skal slappe af, men hun bliver mere og mere opkørt. Vi skændes i ti minutter, hvor jeg tager fat i hende og lægger hende ned på sengen, men jeg siger, at jeg ikke vil gøre hende noget.«

Den dræbte Sandra Berg Jensen fra Vordingborg blev18 år.
Den dræbte Sandra Berg Jensen fra Vordingborg blev18 år. Foto: Privat
Vis mere

»Hun siger, at hun vil ringe efter politiet, og så tager jeg denne her kniv. Og så stak jeg hende,« forklarede den 19-årige, inden han bryder så voldsomt sammen, at retsformanden beslutter, at der skal holdes et kvarters pause.

Herefter fortsatte den 19-årige tiltalte i blå jeans og lysebrun blazer sin forklaring:

»Jeg blev bange og havde aldrig i sinde at gøre hende noget. Jeg prøvede at holde hende og forklare det, men hun ville ikke forstå det. Hun ville ikke lytte til det. Der gik noget galt inde i mig, som jeg ikke havde kontrol over. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Jeg tog kniven og stak hende, indtil kniven knækkede. Jeg stak bare. Ti gange lyder sandsynligt,« erkendte han.

Efter drabet forsøgte han at skjule forbrydelsen ved at hælde sprit fra et par blå dunke i lejligheden ud over liget og soveværelset, hvorefter han satte ild til spritten. Derfor er han også tiltalt for ildspåsættelse, som har bragt beboerne på etagen ovenover i fare.

Efter drabet på 18-årige Sandra blev der sat ild til gerningsstedet, så der skete skader for mindst 845.000 kroner på den 60 kvadratmeter store lejlighed, og en overbo kom i livsfare.
Efter drabet på 18-årige Sandra blev der sat ild til gerningsstedet, så der skete skader for mindst 845.000 kroner på den 60 kvadratmeter store lejlighed, og en overbo kom i livsfare. Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

»Jeg har prøvet at dække over det. Der er ikke så meget,« erkendte han.

Blandt andet sendte han også efter drabet et par lydfiler til den dræbte Sandras telefon. Her lod han, som om han forgæves havde besøgt at få fat i hende på gerningsnatten.

Allerede næste formiddag blev han dog klokken 12.10 anholdt, efter at politiet havde fået et anonymt tip om at interessere sig for ham som gerningsmand til drabet.

Da de første betjente fik kontakt med ham, spurgte han dem, om det var ham, de søgte, og udbrød spontant:

»Det er noget lort. Jeg har slået en ung pige ihjel, men det var et uheld.«