Det er slut med at køre narko ud til kunder for en særdeles serviceminded pusher fra Kronjylland.

Torsdag lykkedes det nemlig politiet at beslaglægge både hans narkobeholdning og personbil, da den 25-årige randrusianer blev snuppet på en parkeringsplads i Tvis ved Holstebro.

Det skriver TV Midtvest.

»Manden her har ydet den service, at han leverer til folks adresse i egen bil. Ny lovgivning betyder imidlertid, at vi også har taget bilen,« siger Frederik Bertelsen fra lokalpolitiet i Holstebro til mediet.

Den nye lov, der har gjort det muligt at fratage narkosælgeren sin person bil, trådte i kraft sidste år.

Den betyder, at politiet nu kan beslaglægge køretøjet, når det har været bugt i forbindelse med en narkohandel.

Og det er altså tilfældet for den 25-årige, der ifølge politiet har solgt sine varer via sociale medier.