Han har voldtaget tre kærester igen og igen.

Den ene af dem blev også udsat for grov mishandling, og den anden genstand for psykisk vold.

Men 33-årige Branislav Rasmussen – tidligere Dimic – syntes ikke det var retfærdigt, da han sidste sommer blev idømt forvaring – altså indespærring på ubestemt tid – for det ved byretten i Nykøbing Falster.

Derfor ankede han den dom til Østre Landsret. Men nu står det klart, at det får han ikke noget ud af.

Landsretten har nemlig besluttet at stadfæste byrettens dom for blandt andet de mange systematiske og ofte voldelige voldtægter af hans kærester.

Dermed kan Branislav Rasmussen begynde at vænne sig til tanken om, at han ligesom store dele af sin nærmeste familie kommer til at opleve lang tid bag tremmer.

Dimic-familien kom til Danmark fra Serbien i midten af 90erne og betragter sig selv som romaer, der nu har en lang række domme for alvorlige, personfarlige forbrydelser bag sig.

I starten af nullerne blev den ældste søn, Srdjan Dimic, blandt andet dømt for grov vold mod to kærester.

I 2008 blev han også dømt for drabet på 17-årige Katja Fromberg Larsen året før i romafamiliens rødstensvilla i Birkerød og udvist af Danmark.

I drabssagen var både mor Ankica Dimic og far Ilija Dimic med på anklagebænken. De blev dømt for ikke at have hjulpet den unge pige i hendes døende minutter.

Nogle år senere blev far Ilija Dimic desuden dømt for en række voldtægter begået mod en ung pige og udvist.

Og sidste sommer ved retssagen i byretten i Nykøbing Falster, hvor Branislav Rasmussen første gang blev idømt forvaring, blev hans 25-årige lillebror Ilija Dimic samtidig idømt et års ubetinget fængsel for mishandling af to kærester.

Og mor Ankica Dimic blev endnu en gang dømt – denne gang for opildne til mishandling af en af Branislav Rasmussens kærester. Det kom i sommer til at koste hende fire måneders ubetinget fængsel.

Under ankesagen i landsretten blev Branislav Rasmussen blandt andet spurgt af en noget vantro anklager, om han bare bavde været super uheldig med de kærester, som han afviste at have voldtaget og mishandlet.

»Ja, det var jeg,« svarede han fra vidneskranken.

Han mente, at de af en eller anden grund, som han ikke kunne forstå, løj samstemmende om voldtægterne.

Den udlægningen købte landsretten altså – i lighed med byretten i Nykøbing Falster – ikke.