Slagsmål tog voldsom drejning: Forsøgte at køre mand ned
En simpel diskussion over en regning udviklede sig til grov vold lørdag.

En simpel diskussion over en regning udviklede sig til grov vold lørdag.

Et skænderi lørdag eftermiddag i Stevns Kommune var ved at ende fatalt.
Efter en kunde nægtede at betale sin regning, endte han i karambolage med butikkens ejer.
Det resulterede i, at butiksindehaveren fra Strøby Egede var tæt på at blive kørt ned af en varevogn.
Det skriver Midt- og Vestsjællands i deres døgnrapport.
Ifølge politiet modtog de en anmeldelse klokken 15.32 fra en forretning i byen på Stevns, hvor en mandlig kunde nægtede at betale.
Skænderiet udviklede sig uden for forretningen, hvor et slagsmål brød ud mellem indehaveren og to irske mænd, der ankom til stedet i en varevogn.
En af de irske gerningsmænd forsøgte flere gange at slå ejeren af butikken med en stor stang.
Efter det satte han sig ind i varevognen og forsøgte flere gange at køre ham ned, skriver politiet i deres døgnrapport.
Politiet har efterfølgende fundet varevognen på en campingplads i nærheden og sigtet en 22-årig mand for fareforvoldelse og grov vold.
Politiet beslaglagde samtidig køretøjet.