Renten, kriminelle skal betale for deres gæld til staten, er for høj.
I hvert fald, hvis de tidligere straffede skal have muligheden for nogensinde at blive fri for den økonomiske straf, der følger med, når man bliver dømt for en kriminel handling i Danmark. Det mener flere af landets retsordførere.
Som straffet i landet skal man nemlig betale for sagens omkostninger, når man er blevet dømt. Dermed stiftes en gæld til staten, der stiger og stiger, fordi der er tillagt en årlig rente på otte procent.
Selvom retsordførerne overordnet set mener, at det er rimeligt, at de kriminelle skal betale for deres handlinger, slår de hårdt ned på renten, der ofte umuliggør chancen for at blive gældsfri på en anden side af fængselsmurene.
»Den er ualmindelig høj efter dagens renteniveau, og får desværre gælden til at stige voldsomt. Med hensyn til den gæld, straffede får efter en retssag, er det desværre en direkte konsekvens af de handlinger, den pågældende har begået,« siger Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre, og fortsætter:
»Og så kan man jo spørge sig selv, om det er rimeligt, at andre skatteydere betaler den. Det mener jeg ikke.«
En af dem, der har stiftet en kæmpe gæld til staten, er eksrocker og drabsdømte Mazdak Fabricius, der efter sin dom i 2011 startede med en gæld på 800.000 kroner, og grundet rentesatsen på otte procent og knap 14 år bag tremmer, skylder han i dag mere end to millioner kroner.
En gæld, Mazdak Fabricus, der i 2011 blev dømt for drabet på 19-årige Osman Dogan, aldrig kommer til at kunne betale af.
»Lige nu står jeg med en kæmpe gæld, der gør, at jeg ikke kan starte mit liv. Og sådan er det for alle andre straffede. Det giver ingen mening, hvis man gerne vil resocialisere tidligere straffede og holde dem ude af kriminalitet,« har Mazdak Fabricius tidligere udtalt til B.T.
Kan gå ud over danskerne
Selvom retsordfører for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, understreger, at det er rimeligt, at dem, der er dømt for alvorlig kriminalitet, skal betale samfundets omkostninger i forbindelse med en retssag, så slår hun hårdt ned på den rente, der følger med i pakken.
»Den nuværende rente er med til at mindske muligheden for at tilbagebetale. Det er uigennemtænkt. Staten tillægger generelt borgerne høje renter, når borgerne skylder penge og her er ingen nåde. Jeg tænker at det grunder i politikernes store trang til at bruge danskernes penge,« lyder det fra Vermund.
Og selvom få har meget tilovers for alvorlig kriminalitet, kan den høje rente og anatomiske gæld hos straffede dog være medvirkende til et større samfundsmæssigt problem.
Det fortæller Mazdak Fabricius, der kender det kriminelle miljø indefra.
»Jeg kender så mange, der er faldet tilbage til kriminaliteten, netop fordi de ikke kan overskue gælden eller få sit nye liv til at hænge sammen. Jeg siger ikke, at jeg selv falder tilbage til kriminalitet, men jeg kan godt forstå, at mange vælger den vej. Der er ikke nogen grund til at presse allerede pressede mennesker derud,« siger han.
Det har retsordfører for Moderaterne, Tobias Grotkjær Elmstrøm, også set med egne øjne i sit tidligere erhverv som advokat:
»Gennem tiden, har jeg mødt mange kriminelle, som er kommet i klemme i systemet, fordi de efter endt retssag har stået tilbage med en stor gæld til staten. Det er vel at mærke en gæld, som de ikke kan komme ud af. Det har ofte den konsekvens, at den kriminelle fortsætter sit liv i den kriminelle løbebane, for at komme ud af gælden, eller helt undgår at afdrage på gælden,« siger han.
At de kriminelle falder tilbage i kriminalitet grundet den tomme pengepung, er altså både et problem for dem, men ikke mindst for borgerne, der i stedet for at få en lovlydig nabo, har en større risiko for at få det modsatte.
Det forklarer retsordfører for SF, Karina Lorentzen, der kæmper for at få ændret den nuværende gældsmodel for straffede.
»Jeg forstår til fulde dem, der tænker, at vi ikke skylder de her mennesker noget, men jeg vil bare appellere til, at man overvejer, hvilken type nabo man helst vil have. Der er risiko for, at de her mennesker falder tilbage i kriminalitet, hvorfor sorte og kriminelle penge kan være mere attraktivt end at holde sig på den rette side af loven,« understreger retsordføreren.
Du kan høre om hele Mazdak Fabricius' sag i dette afsnit af B.T.s krimipodcast 'På Fersk Gerning':