Forestil dig, at du står midt i en lang kø til test for coronavirus. Blandt dig står naboer, genboer og måske endda venner – alle sammen med samme formål: nemlig at blive testet.

Og så hører du et skud.

Du ved ikke, hvor skuddet kommer fra. Du ved ikke, hvem der bliver skudt imod. Men ikke mange øjeblikke senere er hele området, hvor du for lidt siden bare stod i kø til test, rammet ind af minestrimmel. Og det vrimler med politi, og blå blink lyser op.

Selvom det her scenarie måske lyder fjernt fra virkeligheden, var det ikke desto mindre, hvad sagesløse odenseanere var udsat for 12. januar i Vollsmose ved bydelens center, Vollsmose Torv.

Og skudepisoden står ikke alene. En konflikt mellem forskellige bandegrupperinger i området er nemlig blusset op, og det har ledt til flere skudtilfælde, opgør, tumult, knivstik og generel utryghed.

Og derfor har der også i over to måneder været indført en særlig visitationszone i området. En visitationszone, som Fyns Politi fem gange i træk har været nødt til at forlænge.

Senest 12. januar blev der afgivet skud ved Vollsmose Torv. Politiet var i den forbindelse massivt til stede i området. Foto: Louise Ravn.
Senest 12. januar blev der afgivet skud ved Vollsmose Torv. Politiet var i den forbindelse massivt til stede i området. Foto: Louise Ravn.
Vis mere

»Når man har at gøre med en konflikt som denne, så er et godt værktøj en visitationszone. Med den kan vi lægge pres på de kriminelle grupperinger, som gør det svært for dem at transportere våben rundt, som de senere påtænker at bruge mod hinanden,« fortæller Jesper Weimar Pedersen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, til B.T.

Visitationszonen blev indført 9. november 2021, og det skyldes simpelthen, at man fra politiets side frygter, at konflikten mellem bandegrupperingerne ender i voldelige opgør.

»Visitationszonen er naturligvis ét af flere værktøjer, som vi benytter os af for at dæmme op for konflikten, og det er også et vigtigt værktøj, men det kan naturligvis ikke stå alene,« siger Jesper Weimar Pedersen og fortsætter:

»Derfor er der også skærpet fokus på at køre flere tryghedsskabende patruljeringer i området, så politiet på den måde er synlige for de helt almindelige og fredelige mennesker, der bor i Vollsmose, og som for alt i verden ikke ønsker at blive fanget midt i krydsilden mellem grupperingernes konflikter.«

Indtil videre er der ikke blevet dæmmet op for konflikten. Der bliver stadig skudt i området, der er stadig opgør, og Fyns Politi har konfiskeret en stor mængde våben af forskellig art. Kan man så sige, at visitationszonen er nok for at få styr på konflikten og genskabe trygheden?

»Jeg kan forsikre om, at Fyns Politi arbejder massivt på at dæmme op for konflikten, og vi arbejder på at drage personerne bag opgørene til ansvar for deres handlinger. Vi har en klar forhåbning om, at vores massive arbejde betyder, at konflikten i sidste ende bliver lagt ned, og at vi dermed kan ophæve visitationszonen i området. Men vi må også erkende, at der er vi bare ikke endnu.«

Jesper Weimar Pedersen slår dog i den forbindelse fast, at man stadig mener, at visitationszonen er et vigtigt værktøj i arbejdet hen mod at genskabe trygheden i området.

»Der er ingen tvivl om, at den her visitationszone er frustrerende for miljøet, for det gør det svært for dem at gennemføre deres opgør mod hinanden,« siger vicepolitiinspektøren.

Jesper Weimar Pedersen forklarer desuden, at visitationszonen også er med til at understøtte efterforskningen af grupperingerne i området. Men i den forbindelse understreger han, at det ikke kun er grupperingernes medlemmer, der er underlagt reglerne i visitationszonen.

Det gælder alle.

»Det er klart, at politiet på sine patruljer holder øje med, hvem der færdes i området. Og genkender en patrulje en eller flere personer med tilknytning til bandemiljøet, så bliver de helt naturligt også genstand for en visitation. Men zonen gælder for alle i området,« siger han.

Uheldigvis er det dog ikke kun i zonen, at opgørene mellem bandegrupperingerne finder sted.

Senest blev to personer stukket med kniv i området ved Odense Banegård Center 13. januar. Altså langt væk fra visitationszonen.

I begyndelsen afviste Fyns Politi ellers over for B.T., at knivstik-episoden havde nogen som helst tilknytning til bandekonflikterne i Vollsmose. I stedet blev det forklaret, at knivstik-episoden bundede i en intern konflikt mellem i alt tre involverede parter.

Men da visitationszonen blev forlænget for femte gang, kunne man i dokumentationen for forlængelsen læse, at der ikke kun havde været tre involverede parter. Faktisk var to personer, der desuden havde en perifer tilknytning til bandemiljøet, blevet overfaldet med kniv af 10-12 maskerede personer.

Med andre ord havde knivstik-episoden altså en tilknytning til konflikterne i Vollsmose trods politiets benægtelse.

Hvordan kan det være, at I i første omgang afviser tilknytningen og senere melder det diametralt modsatte ud?

»På det tidspunkt udtalte vi os ud fra den viden, vi havde på daværende tidspunkt. Efterfølgende er der blevet efterforsket yderligere i sagen, og vi kan så konkludere, at det forholdt sig noget anderledes end først meldt ud.«

Hvordan er man i efterforskningen kommet frem til en så voldsom korrektion?

»Af hensyn til efterforskningen af sagen kan jeg desværre ikke komme nærmere ind på, hvordan man er nået frem til den nye konklusion.«