En person er blevet ramt af skud på Amager i København.

Det bekræfter Københavns Politi over for B.T.

Skyderiet fandt sted på Frankrigsgade omkring kl. 22.35.

»Vi ved ikke særligt meget endnu, men vi er talstærkt til stede og laver tekniske undersøgelser på stedet,« lyder det fra den vagthavende ved Københavns Politi, Jesper Frandsen.

Sikkert er det dog, at en mand er blevet ramt af skud i benet. Han er nu på Rigshospitalet, hvor han meldes uden for livsfare.

Politiet har ingen anholdte i sagen.

»Vi søger aktivt efter en gerningsmand,« siger Jesper Frandsen.