Politiet er til stede ved Brøndby Strand, hvor der har været et skyderi. En mand er blevet ramt i forbindelse med skudepisoden.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Bo Nyberg Ris til Ritzau.

»Borgere i området skal ikke være nervøse, der er formentlig tale om et internt opgør,« sagde vagtchefen, da meldingen kom omkring klokken 21.

Der er tale om en 18-årig mand, som er blevet ramt af skud i benet. Det siger vagtchef Lars Guldborg fra politikredsen kort før midnat natten til mandag.

Den 18-årige er uden for livsfare.

Han siger, at politiet endnu ikke har anholdt nogen.

Af hensyn til efterforskningen vil politiet ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt. Det er blandt andet ikke muligt at få mere at vide om, hvad der er sket, og om politiet er på jagt efter en eller flere gerningsmænd.

Tidligere søndag aften fortalte vagtchefen, at der er indsat tryghedsskabende patruljering i området.

Politiet efterforsker et skyderi i Brøndby Strand, hvor en mand er skud. Foto: Presse-fotos.dk
Politiet efterforsker et skyderi i Brøndby Strand, hvor en mand er skud. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere
.